Stk. 1
Tilgængelighed for alleTilgængelighed for alle betyder bl.a., at bygninger har adgang og indretning for alle, uanset handicap. Med en god planlægning kan flere mennesker være selvhjulpne, have et arbejde, følges med familie og venner, besøge andre, gå i byen eller tage på ferie. Desuden er bygninger med god tilgængelighed ofte lettere at bruge, også for mennesker med barnevogne, rengøringsvogne, varetransporter, eller med gangbesvær oppe i alderen. Tilgængelighed bør tænkes ind i projektet fra starten, så det indgår som en naturlig del af bygningen og ikke fremstår som specialhjælp til personer med handicap. Kvalitetsniveauer for tilgængelighedAnvisningen graduerer for oversigtens skyld tilgængelighed i 3 kvalitetsniveauer: Tabel 3.2.1.1. Kvalitetsniveauer for tilgængelighed. | Kvalitetsniveau C | Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau |
| | Kvalitetsniveau B | Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028 (Dansk Standard, 2001d), SBi-anvisninger mv. |
| | Kvalitetsniveau A | Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov |
|
Stk. 2
Niveaufri adgangEn udligning, hvor terrænet hæves, er en enkel måde til at opnå niveaufri adgang, men ramper kan også anvendes. I begge tilfælde skal der afsluttes med et vandret areal foran indgangsdørene. Arealet skal være så stort, at personer i kørestol har plads til at åbne døren, og det opnås normalt ved 1,5 x 1,5 m plads foran indadgående døre. Arealet måles fra den side, hvor hængslerne sidder (se tegning). En udadgående dør kræver et større areal, så personen i kørestol kan komme udenom døren, når den åbnes. Her skal arealet være 1,7 m langs bygningens facade, målt fra hængslerne på døren. Dobbeltdøre kræver en udvidelse af vendearealet, svarende til den ekstra dørbredde. Sikring mod fugtNiveaufrie indgange og hævning af terræn bør udføres, så bygningen sikres mod indtrængen af fugt. Der kan fx etableres en mindst 15 cm dyb 'voldgrav' eller spalte op mod soklen, overdækket med en rist. Hvis indgangspartiet overdækkes, kan en mindre drænkanal langs dørtrinnet evt. være tilstrækkelig. For hensigtsmæssig konstruktion henvises til SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009) samt SBI-anvisning 189, Småhuse (Statens Byggeforskningsinstitut, 1999).  Figur 3.2.1.2a. Niveaufri adgang udført med spalte op mod soklen og rist.
Belægningsskift foran indgangeÆndret belægning foran indgangsdøre giver svagsynede og blinde mulighed for at finde indgangen. Belægningen bør både være let at se for svagsynede og let at føle for blinde, som bruger en hvid stok. En ændret belægning kan fx etableres med: - En nedsænket skraberist i niveau med den omgivende belægning. Hulstørrelse på den smalle led skal være mindre end 9 mm, så den hvide stok ikke går igennem risten
- En ændring af selve belægningen i form af et såkaldt opmærksomhedfelt, fx specielt fremstillede fliser med 5 mm høje knopper, evt. chaussésten. Den omgivende, plane belægning bør have så få fuger og ujævnheder som muligt, og opmærksomhedsfeltet bør have en forskel i lysrefleksionsværdi på 30, svarende til ca. 0,4 på NCS skalaen. NCS står for Natural Color System, se [www.ncscolour.co.uk].
For udformning af opmærksomhedsfelter og ledelinjer henvises til SBi's tjekliste om udendørs ledelinier [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister]. DørtrinHøjden af trinnet må ikke overstige 25 mm, og bundstykket anbefales forsænket for at begrænse højden af trinnet mest muligt. Porttelefoner og automatiske døreAutomatiske døre, porttelefoner og lign. bør kunne betjenes både siddende og stående. Derfor bør knapper m.m. placeres: - i højde 0,90 – 1,20 m
- min 0,5 m fra indvendige hjørner
 Figur 3.2.1.2b. Placering af knapper og betjeningspaneler.
Porttelefoner og tilkaldeanlæg bør placeres modsat dørens hængslingsside. Herved bliver afstanden til dørhåndtag mindst mulig og betjeningen lettes. Samtidig har blinde lettere ved at finde anlægget. Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal med lyd og lys fortælle, at anlægget er aktiveret, og at der er forbindelse til modtageren. Ved anvendelse af tal i betjeningspanel i porttelefoner og tilkaldeanlæg skal 5-tallet være markeret med en følbar (taktil) markering, fx en forhøjet prik midt på tasten. For udformning og placering af brugerbetjente knapper, automater og lignende udstyr henvises til kap. 4.5 samt til Handicaptilgængelig udformning af konstruktioner og anlæg (Dansk Center for Tilgængelighed, 2005) Anvendes dørautomatik, der kræver brug af kontakt, bør denne anbringes min. 1 m fra døropslaget, så kørestolsbrugere og gangbesværede ikke rammes af døren. Dørautomatik af typen med berøringsløs føler anbefales, og her justeres føleren således, at døren når at åbne, inden man når hen til den. Ellers risikerer fx blinde at blive ramt af døren. Automatiske døre bør stå åbne i mindst 10-15 sek.
Stk. 3
Fri breddeDen fri bredde måles med døren åbnet 90 grader, med eventuelt tillæg for udragende dørhåndtag, og er den mindste afstand mellem døren og den modsatte karm (se tegning ovenfor). En fri bredde på 0,77 m tillader passage af de fleste personer i kørestol, men en fri bredde på 0,87 m anbefales, da fx personer i manuelle kørestole kan have brug for ekstra plads til betjening af drivringe. Det afhænger af dørens konstruktion, om hænglede døre med de modulære betegnelser som fx 9M og 10M giver fri bredder på 0,77 og 0,87 m. Derfor bør man ved projektering være opmærksom på, at kravet stilles til den fri bredde. Ved skydedøre skal der normalt påregnes et murhul på mindst 10M for at opnå 0,77 m fri bredde. Døre, som skal kunne passeres af plejesenge, bør have en fri bredde på mindst 1,07 m. I nogle byggerier bør fri dørbredder helt op til 1,37 m overvejes, fx på hospitaler hvor tunge patienter over 200 kg skal kunne behandles. For at undgå, at meget brede døre bliver for tunge at håndtere, kan de opdeles i asymmetriske to-fløjede døre, hvor åbning af det ene dørblad opfylder kravet om 0,77 m fri åbning. Tabel 3.2.1.3a. Fri dørbredder. | Kvalitetsniveau C | Fri dørbredde på mindst 0,77 m | | Kvalitetsniveau B | Fri dørbredde på mindst 0,87 m. Tillader bl.a. at drivringe på manuelle kørestole kan bruges i døråbningen. | | Kvalitetsniveau A | Fri dørbredde på mindst 1,07 m. Anvendes hvor almindelige plejesenge og bredere hjælpemidler skal kunne passere. Deles evt. op i asymmetrisk to-fløjet dør. Plejesenge og hjælpemidler til personer over 200 kg kan kræve op til 1,37 m. |
 Figur 3.2.1.3a - Plads ved siden af dør
Plads ved siden af dørFor at kunne åbne døren og trække den forbi kørestolen skal der være mindst 0,5 m ved siden af døren modsat dens hængselside, som angivet på figur 3.2.1.3a. KarusseldøreKarusseldøre er vanskelige at passere for personer med synshandicap og med førerhund, og de anbefales derfor suppleret med sidehængslede døre eller skydedøre. Selvåbnende skydedøre er en velegnet løsning for personer med synshandicap. DørtrinHøjden må ikke overstige 25 mm, og generelt bør man undgå dørtrin i fælles adgangsveje, alternativt anvende forsænkede bundstykker. Af hensyn til svagsynede anbefales det at gøre dørtrin nemme at se, fx ved at vælge et materiale, der afviger fra gulvbelægningen.  Figur 3.2.1.3b. Forsænket bundstykke.
BetjeningskraftHvis personer med nedsat kraft i fingre og hænder skal kunne åbne døre, bør disse have en maksimal åbningskraft på 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg), og kunne betjenes med en lukket hånd. Selvåbnende døre anbefales, særligt ved yderdøre og branddøre. Tabel 3.2.1.3b. Åbningskraft for døre. Kvalitetsniveau C
| -
| | Kvalitetsniveau B | Åbningskraft højst 25 N (svarende til en vægt på ca. 2,5 kg). Evt. dørpumper justeres til så lav lukkekraft som muligt. | | Kvalitetsniveau A | Selvåbnende dør, dvs. aktivering via føler. |
|