01.04.2009 -
Bestemmelse
|
Vejledning
|
Stk. 1
Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.
|
|
Stk. 2
Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.
|
|
Stk. 3
Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer med handicap. Kravet omfatter ikke fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder.
|
(2.6.2, stk. 3)
Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 x 5 m og bør placeres så nær indgangen som muligt og være med fast jævn belægning. Mindst én handicapparkeringsplads bør have et brugsareal på 4,5 x 8 m af hensyn til minibusser med lift bag på. Hvis der er niveauspring i adgangen fra parkeringsareal til andet areal, bør disse være højst 2,5 cm. DS-håndbog 105 "Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Der henvises endvidere til "Færdselsarealer for alle" fra Vejdirektoratet.
|
01.04.2009 -
Anvisninger
|
Stk. 1
Behovet for parkeringspladser afhænger typisk af bebyggelsens anvendelse. Ved publikumsorienterede erhvervsbebyggelser stilles ofte større krav til parkeringsmuligheder end ved beboelsesbygninger. Manglende plads eller uhensigtsmæssig placering af cykelparkering kan resultere i uhensigtsmæssig parkering af cykler i adgangsveje, hvilket er til gene for alle, men især skaber problemer for kørestolsbrugere, personer med barnevogne samt synshandicappede.
Stk. 2
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at tillade en forsinkelse af indretningen af de ubebyggede arealer, herunder parkeringsarealerne. Det giver de nye brugere mulighed for medindflydelse på indretningen mht. ophold, parkering og lignende. Det er dog et krav, at tidspunktet for færdiggørelse fremgår af byggetilladelsen.
Stk. 3
Parkeringspladser for personer med handicap bør placeres, så der er let og kortest mulig adgang til bygningen. Der skelnes mellem to typer handicapparkering – én til almindelige personbiler og én type til kassebiler eller minibusser. Skitsen nedenfor angiver mål og vejledende maksimale stigninger til fortov.  Figur 2.6.2.3. Udformning af parkeringspladser til handicappede.
Tabellen nedenfor viser, hvor mange pladser til handicapparkering til hhv. almindelige biler og kassebiler, der anbefales i forhold til parkeringsanlæggets størrelse. Tabel 2.6.2.3. Antal parkeringspladser til personer med handicap. Parkeringsanlæggets
størrelse | Handicappladser til alm.
biler (3,5 x 5,0 m) | Handicappladser til
kassebiler (4,5 x 8,0 m) |
|---|
| 1-9 |
| 1 | | 10-25 | 1 | 1 | | 26-50 | 1 | 2 | | 51-75 | 2 | 2 | | 76-100 | 2 | 3 | | 101-150 | 3 | 3 | | 151-200 | 3 | 4 | | 201-500 | 4 | 4 | | 501-1000 | 4 | 5 |
For yderligere information om handicapparkering henvises til SBi tjekliste om parkeringspladser [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].
|
SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008, er direkte tilknyttet BR08 som faneblad ved hvert kapitel. Anvisningen er en hjælp til fortolkning af reglementet og bygger bro fra bygningsreglementets generelle regler til bygbare løsninger. Anvisningen henviser blandt andet til standarder, anvisninger og andet baggrundsmateriale. Anvisningen kan også købes som bog hos Byggecentrum.