Radon er en radioaktiv luftart, som findes i jorden. Når radonpartiklerne henfalder, udløses radioaktiv stråling, der er sundhedsskadelig. Radon og tobaksrygning forstærker hinandens virkninger og øger risikoen for lungekræft. Radon bør derfor forhindres i at trænge ind i bygninger. Radonindholdet i jorden varierer betydeligt over landet og er størst ved klippegrund og fedt ler med sprækker og lavest, hvor der er sandjord.
Radon kan trænge ind i en bygning gennem revner og sprækker, fordi der ofte er lavere lufttryk inde i bygningen end under bygningen. Der er derfor altid mere radon i indeluften end i udeluften. Hvis der er meget radon i indeluften, øges risikoen for lungekræft. Radonproblemet er især knyttet til rum med gulve direkte mod jorden, det vil sige i kældre eller i stueetagen i huse med terrændæk. Forskriftsmæssig ventilation i henhold til kap. 6.3.1 vil også medvirke til at reducere radonindholdet i indeluften.
Radonindtrængning skal begrænses ved at tætne konstruktionen mod jorden. En anden mulighed er at reducere trykforskellen over gulvkonstruktionen, det kan fx være hensigtsmæssigt ved udbedring af radonproblemer i eksisterende bygninger.
Tætning
Fundamenter, terrændæk, krybekælderdæk, kældergulve og kælderydervægge skal være lufttætte. Det kan sikres fx med membraner. Desuden skal der tætnes omkring rør- og kanalgennemføringer i disse bygningsdele.
Reduktion af trykforskel
Der kan etableres et sug under terrændækket, som reducerer eller eliminerer trykforskellen. Et sug kan være passivt i form af et rør, der føres fra et permeabelt lag under gulvkonstruktionen (fx et kapillarbrydende lag) op over taget. Termisk opdrift og vindpåvirkning vil være drivkræfterne, som skaber et undertryk. Suget kan også være aktivt, hvor det er en ventilator, der skaber undertrykket.
Kontrolmåling
Radonindholdet i indeluften kan måles ved hjælp af såkaldte dosimetre. Statens Institut for Strålehygiejne, Sundhedsstyrelsen [www.sis.dk] henviser til firmaer, som har specialiseret sig i denne type målinger. De mest pålidelige målinger opnås ved at anbringe mindst 2 dosimetre i boligen i mindst 60 dage i opvarmningsperioden.
Forskningscenter Risø's beregningsprogram [www.risoe.dk] kan give en indikation af radonindholdet i indeluften i en bygning afhængigt af en række parametre. Hvis beregningen viser, at indholdet kan være kritisk, kan der foretages en måling med dosimetre. Iværksættes foranstaltninger, bør man tilstræbe samme niveau som for nybyggeri, og der bør foretages en kontrolmåling. Desuden henvises til SBI-anvisning 196, 2. udgave: 'Indeklimahåndbogen' (Valbjørn et al., 2000).
6. Indeklima
