Kapitel 8 omhandler en række forhold, som har betydning for udførelsen af installationer:

• sikkerhed og skader
• vibrationer
• sundhed og hygiejne
• forholdsregler mod frost
• brandsikkerhed
• forholdsregler mod unødvendigt energiforbrug
• tilgængelighed

Sikkerhed og skader

Installationer skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Forkert udførte installationer kan fx medføre risiko for eksplosion, brand, skoldning eller forgiftning.

Ud over risikoen for personskade er det også nødvendigt at forebygge, at bygningen beskadiges.

Gener

Installationsgenstande, som genererer vibrationer, må ikke overføre vibrationerne til bygningen i generende omfang. Det kan undgås ved:

• at anvende eftergivelige materialer til at fastgøre eller ophænge de pågældende installationsgenstande
• at montere installationsgenstandene på svingningsdæmpende bygningsdele, fx tunge betonplader.

Specielt for arbejdspladser

Installationer i bygninger, som anvendes til arbejdspladser, skal overholde Arbejdstilsynets bekendtgørelser:

• Anvendelse af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 100, 2007).
• Bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 743, 1999).
• Indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 99, 2007).

Som eksempel kan nævnes forberedelse af faste teleslyngeanlæg (se også stk. 11). Elektrisk støj fra andre el-installationer kan gribe forstyrrende ind i brugen af høreteknisk udstyr og høreapparater. Man bør vælge installationer med lille afgivelse af elektrisk støj. Problemer med lavfrekvent støj fra elektriske installationer vil desuden ofte kunne afhjælpes ved at jordforbinde installationerne; det er derfor vigtigt, at der fremføres jordforbindelse.

En teleslynge sender lyden fra fx mikrofonanlæg, højttaleranlæg, biograffilm og tv ud som et elektrisk signal til brugere af høreapparater. Teleslynger bør være planlagt, installeret og vedligeholdt korrekt for at fungere godt for brugerne. Store lokaler kan kræve opdeling af teleslyngen i flere mindre sløjfer, og det kan være nødvendigt at placere kablerne under gulvniveau for at opnå en passende feltstyrke i den rigtige højde.

En hensigtsmæssig installation forudsætter

• ensartet og tilstrækkelig høj feltstyrke i hele lokalet
• ubetydelig interferens med anlæg i andre lokaler; det gælder fx biografsale
• afprøvning af anlæggets funktion i forhold til DS/EN 60118-4 (Dansk Standard, 2007b)

Test af systemet anbefales inden brug og mindst hvert halve år.

Ved installation i eksisterende lokaler kan løsninger baseret på fx infrarød kommunikation eller FM-radiobølger være alternativer, hvis en fast teleslynge ikke kan installeres. Personer med høreapparater skal da i stedet have mulighed for at låne en bærbar modtager med hals-teleslynge. I disse tilfælde er det vigtigt med et velfungerende system til information, udlevering, indsamling og vedligeholdelse af de udleverede enheder. 

Rørgennemføringer, kanaler og lignende, som passerer gennem en brandmæssig adskillelse, skal normalt udføres, så de ikke forringer brandsikkerheden, jf. kap. 5.5.2, stk 4. Derfor kan det være nødvendigt at anvende brandspjæld eller andre foranstaltninger for at hindre brand- og røgspredning. Yderligere information kan findes i:

• DS 428 'Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg' (Dansk Standard, 2009a).
• SBI-anvisning 159: 'Brandsikring af ventilationsanlæg' (Olufsen, 1988).
• Brandteknisk vejledning 31: 'Brandtætninger - Brandtætning af gennembrydninger for installationer' (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut., 2005b).

Stålskorstene

CE-mærkede stålskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For etageadskillelser gælder kravene om afstand til brændbart materiale i såvel gulv, træbjælkelag (inkl. bærende konstruktionsdele) som loft. Dampspærre i loftet monteres med en lufttæt samling ved hjælp af fx en pakdåse med brandsikring, se figuren nedenfor.

Figur 8.1.3. Eksempel på afstand til brændbart materiale i forbindelse med gennemføring af stålskorsten i loft.

Der skelnes mellem stålskorstene, som er beregnet til montage med lukket etageadskillelse, og stålskorstene anbragt i ventileret skakt. Den første type er normalt fremstillet med en isolerende krave omkring det indvendige skorstensrør, hvilket nedbringer overfladetemperaturen.

Stålskorsten i ventileret skakt

Stålskorstene i ventileret skakt anvendes sjældent, idet bestemmelserne i kap. 7.2.1 stiller krav til bygningers lufttæthed. Derfor anvendes stålskorstene i ventilerede skakte normalt kun til bygninger, som ikke er opvarmet til 15 ºC eller derover. Ventilationen i skakten skal kunne ske uhindret i hele skaktens længde, d.v.s. fra opstillingsrum til det fri. Den må ikke forhindres ved montage af en tætsluttende loftskrave.

Murede skorstene

Bjæl­ker, spær og dampspærre kan normalt anbringes direkte op ad murede skorstene uden risiko for brand, hvis skorstenen er udført:

• med mindst 228 mm murværkskor­stensvanger (d.v.s. at skorstenen har en tykkelse på 1 sten) eller
• som elementskorsten med mindst 108 mm skal­mu­ring omkring skorstenselementet.

Kanten af brændbare be­klædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umid­del­bart op til murede skorstene.

Murede skorstene med 108 mm vanger og skorstens­foring kræver isolering med mindst 20 mm mineraluld mellem skorstenens yderside og træværket.

Bestemmelsen for murede skorstene gælder for skorstene der ikke er omfattet af stk. 3 ovenfor.

Centralvarmekedler, brændeovne, masseovne, pejse mv.

Anlæggene bør opstilles, så røg under alle driftsforhold kan fjernes via skorsten eller røgaftræk. Nærmere bestemmelser om de enkelte anlæg findes i kap. 8.5.

Solcelleanlæg

Anlæggets vekselretter bør ikke placeres i eller nær opholdsrum, da den kan give akustiske støjgener (kliklyde fra relæer og højfrekvent summen fra effektelektronik).

Varmepumper og køleanlæg

Anlægget må ikke kunne forvolde personskade eller sundhedsmæssige gener. Det gælder bl.a. udslip af gasser og støj.

Kølemidlet bør have lavest mulig ozonlagsnedbrydende effekt og global opvarmningsfaktor (et udtryk for bidraget til global opvarmning ved sammenligning af kølemidlet med CO₂). Den maksimale fyldning for anlægget bestemmes bl.a. af rumvoluminet og den praktiske grænse for det pågældende kølemiddel. Se DS/EN 378-1:2008 (Dansk Standard, 2008c).

Installationer uden for bygningens opvarmede rum skal frostsikres, fx ved isolering i henhold til DS 452 (Dansk Standard, 1999a).

Varmetabet fra installationer, herunder ventilationsanlæg, kan have stor betydning for en bygnings energiforbrug. Varmetabet fra installationer indgår ved vurdering af bygningers energieffektivitet, se SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov' (Aggerholm & Grau, 2005).

Afløbsinstallationer bør normalt kunne fungere alene ved gravitation (tyngdekraften).

Tekniske anlæg og installationer, herunder varme- og ventilationsanlæg, elevatorer, afløbsinstallationer, samt varmepumper og køleanlæg, skal opstilles, så der er gode adgangsforhold ved pasning og vedligehold.

Fremtidige behov

Historisk set har der været en stor vækst i antallet og omfanget af tekniske installationer i bygninger, og det forventes, at denne vækst vil fortsætte. Allerede fra den tidlige projektering er der derfor mange fordele i at arbejde med en systematisk og strukureret distribution af installationernes føringsveje. Ved at anvende overdimensionerede føringsveje og lokale installationer med høj modultæthed kan der desuden opnås en tilstrækkelig funktionel fleksibilitet med muligheden for fremtidige kapacitetsændringer.