Bredder

Fælles adgangsveje med en større bredde end 1,3 m øger brugervenligheden, og de kan med fordel gøres bredere, hvor der forventes megen trafik. De fleste fælles adgangsveje udgør samtidig flugtveje, der skal opfylde særlige krav, bl.a. til bredden. Krav til flugtveje er omtalt i kap. 5.2 om flugtveje og redningsforhold.

Tabel 3.2.2.1a. Bredde af fælles adgangsveje.

Fælles adgangsveje bør foran elevatorer være mindst 1,5 m brede. Hvis der er nedadgående trapper foran elevatordøren bør afstanden til trappen være min. 2,0 m. Disse mål skal dog være større, hvis der skal kunne manøvreres med senge, personlifte, trucks eller lignende, bl.a. i bygninger til erhverv eller hvor der findes særlige krav i henhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Markering med farver og belysning

Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. Formålet er at gøre adgangsvejene nemme at orientere sig på for synshandicappede. Farver kan fx gøre dørkarme, døre og fodlister m.m. mere synlige, hvis der er en forskel i kontrast til væggenes farve. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, fx trinforkanter.

Tabel 3.2.2.1b. Anbefalet kontrast i forhold til væg- og gulvfarver.

* NCS står for Natural Color System, se [www.ncscolour.co.uk].

Belysning, der understreger retningen af et gangforløb, er en hjælp for synshandicappede, fx i form af lamper med en kort indbyrdes afstand. Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer mv. kan ske ved at belyse disse kraftigere. Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved at afskærme lyskilden, og bratte overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås.

For markering af glaspartier og -døre i fælles adgangsveje henvises til kap. 4.3.

Indendørs ledelinier

Retningsforløb i haller og andre åbne rum kan med fordel angives med ledelinier, som både giver taktil (følbar) og synlig kontrast til det omgivende gulv. Den synlige kontrast i forhold til gulvet anbefales til mindst 30 målt i lysrefleksionsværdi (se tabel ovenfor). En tilstrækkellig taktil kontrast kan opnås ved at benytte langstrakte elementer, som er hævet op til 5 mm over den omgivende gulvbelægning. Der er udviklet specielle ledeliniefliser og -elementer, som opfylder disse krav, men fx en tæppeløber på et gulv af træ, fliser eller anden gulvbelægning kan også bruges.

Seende har normalt vanskeligt ved at vurdere om den taktile forskel er tilstrækkelig. Ved anvendelse af ikke-afprøvede ledelinier anbefales det, at man tager kontakt til Dansk Blindesamfund [www.dkblind.dk] eller Statens Byggeforskningsinstitut [www.sbi.dk].

Det er ikke altid nødvendigt at markere en gangretning i gulvbelægningen, hvis vægge uden fremspring og forhindringer kan udgøre en naturlig ledelinie, fx i gange.

Ledelinier anbefales anvendt i offentligt tilgængeligt byggeri, fx kulturhuse, hospitaler, rådhuse, butikscentre, togstationer og busterminaler. Her kan de forbinde centrale funktioner, fx indgang og reception, information, billetsalg, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre.

Ramper

Bestemmelsens formål er at give alle mulighed for at bevæge sig rundt på hver etage til alle enheder i en bygning. Niveauspring inden for de enkelte enheder bør udlignes med ramper, da de generelt kan bruges af flere mennesker med handicap end lifte kan.

Ramper skal som hovedregel forsynes med håndlister, der er til at gribe om og støtte sig til, når rampen bruges. Kap. 3.2.3 stk. 1 åbner dog mulighed at undvære håndlister, hvis rampen har værn uden fare for fald til siderne, og hældningen ikke overstiger 1:20 (50 mm pr. m). Stejlere ramper, som evt. kan være en løsning ved ombygninger, skal altid have håndlister i begge sider. Se SBi-tjekliste for ramper [www.sbi.dk].

Løfteplatforme

Næstbedste løsning er en lodretkørende løfteplatform med automatiske døre, idet den minder om en elevator med lukkede sider. Den kræver dog, at brugeren konstant kan trykke på etageknappen medens platformen kører, og dette kan være meget vanskeligt for fx personer med spastiske bevægelser. En løftekapacitet på mindst 300 kg anbefales, så en tung person i el-kørestol kan løftes. Hvis en hjælper også skal med i platformen skal løftekapaciteten være højere, fx 450 kg. Ladstørrelsen bør minimum være 0,9 m bred og 1,4 m lang. Der bør desuden være et manøvreareal på mindst 1,5 x 1,5 m før og efter løfteplatformen. Se iøvrigt SBi-tjekliste om løfteplatforme mht. betjening osv. [www.sbi.dk].

Trappelifte

Trappelifte, som følger trappeløbet på skrå, er generelt ikke så anbefalelsesværdige som ramper, elevatorer og løfteplatforme, da de typisk er åbne, mindre i ladstørrelse og ikke giver samme sikkerhed under kørsel. De kan derfor ikke bruges af ligeså mange mennesker med handicap. De anbefales kun brugt ved ombygninger, når det ikke er teknisk muligt at installere en af de andre løsninger. Løftekapaciteten bør være mindst 300 kg, og ladstørrelsen være mindst 0,8 x 1,3 m. Se også SBi Tjekliste for løfteplatforme og trappelifte [www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklister].

Der stilles ikke særlige krav til interne trapper i den enkelte bolig. Af hensyn til komforten anbefales dog, at interne trapper har en bredde på mindst 0,8 m og en fri højde på mindst 2,1 m. Hemsetrapper og lignende trapper med begrænset trafik, kan dog være smallere.

Se også kap. 3.2.3 om værn og afskærmning ved trapper.

Trapper anbefales udført med ens grund og stigning over hele forløbet. Varierende størrelser kan betyde øget faldrisiko. Trinflader bør være vandrette og skridhæmmende. Som hovedregel er ligeløbstrapper sikrere end kvart- og halvsvingstrapper.

Trapper anbefales udført med højst 2 m højdeforskel for hvert trappeløb.

Hvis der er mange brugere, fx i erhvervsvirksomheder, offentlige bygninger og institutioner, bør trappens hældning være mindre end bestemmelsen ovenfor angiver. Anvendes håndreglen for en bekvem indendørstrappe: 1 trinflade (grund) + 2 trinhøjder (stigning) = 610-630 mm, kan fx en trinflade (grund) på 320 mm og en trinhøjde (stigning) på 150 mm anbefales.

Der er ingen krav til hældning (stigning og grund) på interne trapper i de enkelte boliger. De bør dog udformes i overensstemmelse med den tilsigtede brug og med anvendelse af ovenstående som vejledende retningslinier.

Stødtrin og markering

Risikoen for at snuble kan nedsættes, når trapper forsynes med stødtrin uden fremspring, og forkanterne afmærkes med et materiale, der står i tydelig visuel kontrast til trinfladerne. Forsøg har vist, at fx 5 cm brede bånd med en forskel i lysreflektans på 60 eller mere i forhold til trinfladen kan anvendes. En forskel i lyshed på 0,75 efter NCS-skalaen kan også bruges som vejledende værdi.

Det anbefales at der ovenfor trapper i fælles adgangsveje udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,9 m før trappens begyndelse og i hele trappens bredde, på samme måde som for udendørs trapper. Se Kap. 2.6.3. stk. 3.

Begreberne ganglinje, grund og stigning refererer til DS 1107 (Dansk Standard, 1978) om terminologi for trapper.

I nybyggerier bør elevatorer placeres centralt for bygningens væsentligste funktioner, så der opnås korte transporttider og enkle transportveje til elevatorerne. Elevatorernes kapacitet og antal bør afpasses behovet i bygningen.

Størrelse af elevator

En type 2 elevator måler indvendigt 1,4 m i dybden og 1,1 m i bredden, og har en dør på 0,8 m anbragt i en kort side.

Elevatorer, der skal kunne medbringe personer med større kørestole, skal være dybere, mindst 1,7 m, og have en dørbredde på mindst 0,9 m.

Elevatorer, der skal kunne medbringe en ambulancebåre, skal have en dybde på mindst 2,1 m med døråbning i elevatorens smalle side. I byggeri til personer med stort plejebehov kan der være behov for elevatorer med indre mål på 2,4 m x 1,85 m og døråbninger på 1,4 m.

Elevatorer med døre i to tilstødende sider bør have et indvendigt mål på min 1,8 m x 1,8 m, hvis fx el-kørestolsbrugere skal kunne komme ind og ud. Det vil kræve en 90 graders vending inde i elevatoren. Det nødvendige indre elevatormål afhænger af dørenes placering og bredde.

Figur 3.2.2.6a. Mindstekrav til elevatorers størrelse afhængig af kvalitetsniveau.

Tabel 3.2.2.6. Indvendig størrelse af elevatorer.

Plads foran elevatorer

Foran elevatordøre skal der være et vendeareal på mindst 1,3 m x 1,3 m. Et vendeareal på 1,5 x 1,5 m anbefales dog, da det muliggør, at de fleste personer i kørestol kan vende foran elevatoren. Er der en nedadgående trappe ud for elevatordøren, bør afstanden til den være min. 2,0 m, da kørestolsbrugere oftest må bakke ud af elevatoren og risikerer at køre ud over trappekanten, hvis afstanden er mindre.

Figur 3.2.2.6b. Indretning af område foran elevator.

Betjening

Betjeningen og indretningen af elevatorer skal udformes i henhold til standarden DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009f). Det betyder bl.a. følgende:

• Alle betjeningsknapper samt tilhørende tal og bogstaver skal udformes på en bestemt måde, så de er både synlige og følbare.
• Det skal både kunne høres og føles, når knapper aktiveres.
• En stemme af en vis lydstyrke skal fortælle hvilken etage, der stoppes på, og der skal være synlig information herom.
• Etageknapper og anden betjening indvendigt i elevatoren skal sidde i højden 0,9-1,2 m, mindst 0,4 m fra indvendige hjørner.
• Tilkaldeknapper udenfor elevatoren skal sidde i højden 0,9-1,1 m, mindst 0,5 m fra indvendige hjørner.
• Elevatorens kørselsretning skal angives med lysende pile udenfor elevatoren.
• Elevatorens kørselsretning skal angives med lyd, f.eks. en tone for "op" og to toner for "ned".

 Elevatorstolen skal desuden indrettes med:

• en specielt udformet håndliste, 90 cm over gulv, i mindst en side
• spejl eller andet udstyr til brug for kørestolsbrugere, der er nødt til at bakke ud af døren.

 Det anbefales, at montere et klapsæde 50 cm over gulv.

Standarden stiller også krav til:

• hvor præcist elevatorstolen stopper i forhold til gulvniveau
• justerbarhed af hvor længe døren står åben.

Standarden DS/EN 81-70 (Dansk Standard, 2009f) med de fulde bestemmelser kan købes hos Dansk Standard i engelsk udgave.

Figur 3.2.2.6c. Indretning af elevator