Eksterne links
Behandlerhuse
Servicedesignprojekt i Region Nordjylland: Sikring af Optimale fysiske rammer for behandlerhuse i Region Nordjylland.
Region Nordjylland ønsker et designmæssigt perspektiv på udviklingen af behandlerhuse, hvor læger, speciallæger og andre behandlere som fysioterapeuter eller tandlæger kan praktisere i samme bygning og udnytte hinandens viden og ressourcer.
Praksisområdet vil i de kommende år blive tilført en række nye opgaver og ressourcer, og udviklingen af behandlerhuse skal derfor også være med til at skabe en bæredygtig praksisstruktur med sammenhæng og samarbejde i den primære sektor. Behandlerhuse er også et led i regionens bestræbelser på at fastholde og rekruttere læger ved at skabe optimale forhold for deres praksis som læger.
- Læs projektbeskrivelse: Behandlerhuse
Designfirmaerne Smedegaard & Weis og design- og indretningsfirmaet Mette Milling skal sammen med Aalborg Universitet, Institut for Arkitektur og Design afdække brugerne og behandlerne på de nuværende lægehuse, og andre steder i primær- og sekundærsektoren, med henblik på at sætte disse fund i forhold til en forbedret servicering af regionens borgere med henblik på at fastholde lægedækning og rekruttering.
Casen skal illustrere, hvordan et behandlingsmiljø kan se ud for patienter, pårørende, læger og øvrige interessenter og være et let kommunikerbart eksempel på, hvordan arbejdsgange og organisation kan forbedres i primærsektoren.
Kontaktpersoner:
Birgitte Smedegaard
Smedegaard & Weis
Tlf.: 8627 6052
Niels Uhrenfeldt, afdelingschef
Anlæg og bygning, region Nordjylland
Tlf.: 9635 1150