Publikationer
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice

Antidumping og Antisubsidie

23.08.2010

Den øgede internationale samhandel med varer betyder, at den fælles handelspolitik er blevet en af fællesskabets vigtigste politikker. et vigtigt element i den europæiske handelspolitik er bl.a. brugen af defensive handelsinstrumenter, som omfatter antidumping-, antisubsidie- og beskyttelses- foranstaltninger (safeguards).

Disse instrumenter er alene af teknisk karakter og kan anvendes til at udligne unfair prispraksis ved import af varer fra tredjelande til EU eller indføre foranstaltninger overfor lande der subsidierer deres industrier på måder, der er i modstrid med WTO subsidieregler.

Det er EU-Kommissionen, der har ansvaret for administrationen af antidumpingreglerne. Det endelige ansvar for antidumpingtolden påhviler dog de enkelte medlemslande, da beslutninger i Rådet træffes med simpelt flertal. Danmark deltager på lige fod med de øvrige medlemslande i den såkaldte Antidumping-Komité. Erhvervs- og Byggestyrelsen er den danske repræsentant i dette organ, der rådgiver Kommissionen i antidumping og subsidiesager.

For yderligere information om handelsdefensive instrumenter - herunder antidumping - kontakt Anders Thusgaard (at@ebst / 35 46 63 92) eller Lars-Bjørn Larsen (lbl@ebst / 35 46 62 89)